Betingelserne for vores ældste medborgere har altid fyldt meget for os i Det Konservative Folkeparti. Når man har bidraget til velfærdssamfundet hele livet, bør man kunne forvente et anstændigt seniorliv. Særligt når Danmark har et af verdens højeste skattetryk. Desværre trækker demografien i den modsatte retning. Der bliver færre, der skal betale for flere. Samtidigt er det svært at rekruttere medarbejdere til den offentlige sektor, og området kæmper med et unaturligt højt sygefravær. Derfor har jeg forsøgt, at formulere et bud på fremtidens ældrepolitik.  

Måske skal vi prøve at tænke lidt anderledes, end vi tidligere har gjort i Syddjurs Kommune. Det er ikke nødvendigvis et succeskriterium for et godt seniorliv, at kommunen skal klare alt det praktiske, og skabe rammerne omkring borgerne.

Det er slet ikke sikkert at alle borgere har de samme forventninger, eller holdninger, til hvad et godt seniorliv er. Og det ville da også have været mærkeligt, at vi skulle blive mere og mere ens med alderen. Derfor skal vi have endnu større fokus på den enkelte borgers livskvalitet, ønsker og behov. Vi skal da støtte op om ældre medborgere, der ønsker at leve en sundt og aktivt liv, og give dem muligheden for udfoldelse og medbestemmelse.

Som 45årig har jeg sparet op til pension hele arbejdslivet, og arbejdsmarkedspensionen er da også blevet mainstream siden begyndelsen af 90’erne. I Adresseavisen kunne man læse at ATP´s Pension i tal 2023 konkluderer at kun 77,1% af pensionsudbetalingerne til borgerne i kommunen stammer fra ATP og folkepensionen. Resten er privat opsparing.

Derfor ville det også være rimeligt, at der var et langt større udbud af frit- og tilvalgsløsninger i Syddjurs Kommune. Vi har end ikke et friplejehjem endnu.

Vi skal derfor have større fokus på at skabe rammerne for et godt og meningsfyldt seniorliv, hvor der er plads til fællesskaber indenfor sundhed og trivsel, bofællesskaber, og ordninger hvor man kan vælge til og fra efter behov. Om det kan praktiseres gennem andelsforeninger, friplejehjem, private tilbud eller andet, er måske ikke så vigtigt. Det vigtigste er, at der kommer nogle reelle alternativer til de kommunale tilbud.

Til gengæld er det vel også rimeligt at forvente, at de der har evnen også tager medansvar for eget liv, og bidrager en lille smule ekstra, når nu der bliver færre til at betale for flere i fremtiden. Uanset hvor uretfærdigt dette måtte synes, kunne alternativet jo ellers være, at hele gennemsnittet trækkes endnu længere ned. Det er et demografisk faktum, vi ikke kan løb fra, og jeg ønsker på ingen måde en forringelse af ældreområdet.

På den måde får vi også frigjort nogle ressourcer indenfor de kommunale tilbud, så de borgere der ikke har andre alternativer, kan forvente at blive serviceret ad den vej på en værdig og omsorgsfuld måde. Og som sidegevinst kunne kommunens hårdt trængte anlægsbudget blive aflastet en smule, samtidig med væksten i de kommunale kvadratmeter kunne flade lidt ud.

Herudover skal vi forsøge at styrke frivilligheden og hjælpe med at facilitere alt det gode frivillige arbejde som pågår ude i kommunen. Der kan måske skabes platforme for professionelle frivillige, som gerne vil bidrage med lidt ekstra, og måske kunne vi hjælpe med at få flere unge ind i de frivillige organisationer? Det er i hvert fald værd at overveje om der er et ekstra potentiale her, som blot skal hjælpes på vej.